Hvad er “ydelse” på et lån?

Når du låner penge i banken eller andre låne- og kreditinstitutter, skal de altid betales tilbage igen. Der er mange måder at gøre dette på, da det afhænger af løbetiden og størrelsen på lånet.

Typisk skal der hver måned afdrages en såkaldt ydelse på lånet, som er en slags rate. Det er en afdragsordning, hvor disse afdrag er dit bidrag til at tilbagebetale pengene jævnfør aftalen, du indgår skriftligt med låneudbyderen. Ydelsen er til dels til for din skyld, men naturligvis også dem, der skal have pengene retur.

Ved at betale en månedlig ydelse mærker du det ikke på samme måde rent økonomisk, som hvis du skulle betale det hele tilbage på én gang. Det er altså for at sikre, at der hele tiden kommer en fast betaling, så gælden bliver mindre i takt med løbetiden.

Størrelse af din ydelse

Typisk vil du i høj grad selv være herre over, hvor stor din månedlige ydelse skal være. Du bør sætte tæring efter næring, men aldrig gøre det surt for dig selv.

Ydelsen på dit lån skal ikke tynge for meget, men den skal være tilpas høj, så du kan nå at afdrage, inden for lånets løbetid. Långiver er helt sikkert mest interesseret i, at du er i stand til at betale din månedlige ydelse, hvorfor denne bør sættes efter, hvad du har råd til. Ydelsen skal være forsvarlig for begge parter, så man kommer godt og sikkert i mål med at tilbagebetale lånet – og helst uden ekstra gebyrer og renter, hvis du en måned ikke har råd til at betale din ydelse.