Hvad er afdragsfrihed?

Du har måske set det før, hvis du har været i gang med at sondere lånemarkedet for tilbud. Når du fx skal låne penge til et hus, har du nogle gange en option, der hedder afdragsfrihed. Det er helt klart en term, der kommer dig som låntager til gode, hvilket det langt fra er tilfældet med så mange andre termer i finanssektoren.

Der kan nemlig være perioder i ens liv, hvor du kan have brug for et større økonomisk råderum, hvorfor du måske har behov for ikke at afdrage på dit lån for en kortere eller længere periode. Ved nogle huslån kan du få afdragsfrihed i flere år, hvorimod det ved forbrugslån kan være få måneder. Det afhænger meget af låntypen, og hvad lånet er til. Er det huslån, kan afdragsfriheden være stor, men ved et forbrugslån måske slet ingen.

Afdragsfrihed på lån

En afdragsfrihed er er ikke ensbetydende med, at du slipper for at betale pengene for denne periode tilbage. Tværtimod. Du skal stadig betale renter af dit lån i perioden, men du slipper for dine månedlige afdrag, som jo er dem, du ønsker at slippe for i en periode på grund af det ene eller andet.

Du udskyder sådan set bare dit lån. Der kan som sagt opstå situationer, hvor du kan have behov for denne frihed, som hvis du fx beslutter dig for at starte på en uddannelse og skal på SU. Det er en slags goodwill fra den, der låner dig pengene med forståelse for din situation. Afdragsfriheden sættes naturligvis i et realistisk leje, så banken er sikre på at få deres penge.