Hvad er fast rente?

Når du vil låne penge i banken eller andre steder, er der altid angivet en rente på det pågældende lån. Det kan du være ganske sikker på.

Renten er den procent, som banken tager for at låne pengene til dig. Denne rente kan være en fast rente, hvilket kort og godt betyder, at renten ligger fast og ikke kan ændre sig. Ved en fast rente er du helt sikker på, hvad du kommer til at betale i rente for dit lån.

Beløbet, du skal betale i rente, vil naturligvis ændre sig i takt med, at du afdrager på dit lån, og gælden bliver mindre. Renten forbliver dog fast, og du er helt sikker på, hvad du har af udgifter forbundet med dit lån.

Lån med fast rente

Fordelen ved at vælge en fastrente på fx et huslån er, at renten ikke kan påvirkes af rentestigninger, og du altid helt sikker på, hvad et har af omkostninger for dig. Der kommer ingen uforudsete udgifter, når du har en rente der ligger fast. Det er et godt valg til dig, der tænker langsigtet og gerne vil have stabilitet frem for alt.

En fast rente er typisk højere end ved en variabel rente, men til gengæld har du økonomisk sikkerhed, og du ved, hvad du går ind til og kan forvente. Med en fast rente kan du sove trygt og godt om natten, hvilket er vigtigt for rigtig mange mennesker, hvorfor deres valg af rente falder på én der ligger fast. Der er ingen økonomisk gevinst på renten, men i stedet en masse stabilitet og tryghed.