Hvad er et låns “løbetid”?

Hvis du en dag har planer om at låne penge til fx et hus, skal du gøre dig selv nogle overvejelser om, hvor lang tid du vil tage om at afdrage dit lån. Denne afdragsperiode kaldes lånets løbetid.

Det angiver nemlig den tid, som lånet løber over, før du har fået betalt penge retur til banken og realkreditinstituttet.

Løbetiden kan du typisk selv være med til at indfluere på. Løbetiden af lånet tager hensyn til, hvordan din økonomi ser ud, hvorfor denne sættes, så det er tåleligt for begge parter. Du vil altså betale et månedligt afdrag, som er så tilpas højt, at banken/realkreditinstituttet er tilfreds med det – og omvendt.

Løbetid på lån

Det er faktisk realkreditinstitutterne, der står med det langsigtede lån til dig, så det er dem, du betaler det langsigtede lån tilbage til. Der er mange låntyper at vælge imellem, og disse har forskellig varighed. Der findes sikre lån, og der findes mere risikobetonede, hvor renten er variabel. Men vælger du et fastforrentet lån og vælger en løbetid på 30 år, så ved du helt præcist, hvor meget du kommer til at sidde for hver måned og år.

Du bør som huskeregel altid være realistisk med lånets løbetid. Det er ikke i nogens interesse, at du sætter sætter dig selv dyrt over en kortere løbetid, fordi du gerne vil være hurtigere gældfri. Ender du med ikke at have råd til at leve eller overholde dine afdrag, er det ikke rentabelt. Så sæt en løbetid, som er realistisk.